umbrella
west coast exhibitions

Premises for an artistic gesture at umbrella | west coast exhibitions by Veit Stratmann

 

 

Although it does not have a clearly defined status, umbrella's outdoor space is a key element of the umbrella site. Whether through its landscaped area or the adjoining field left fallow, it constitutes an interstitial and transitory space that, above all, creates a physical and mental distancing of the exhibition space and the other buildings on the site from the public access to umbrella and from the surrounding land devoted to agricultural production.

 

Inserting an artistic gesture into this space raises a number of questions:

 

Can an artistic gesture inscribed in the external space of umbrella find its raison d'être in the vagueness of status - or in the lack thereof - of this same space?

 

Can this vagueness of status constitute artistic material?

 

Can a material addition increase the vagueness or lack of status of umbrella's exterior space?

And also, can an artistic gesture, instead of being the target of the gaze, be the place from which we look? Can it be a deflector towards what it is not?

 

Despite its lack of status, the exterior space of umbrella has a strongly defined structure and clearly defined outer limits. Can a plastic gesture dissolve this coherence without physically or spatially changing the space? And, can such a dissolution of coherence generate a zone of permanent floating - and can this floating spread to those who use the space?

Can an artistic gesture generate a black hole?

 

An artistic gesture placed in the outdoor space of umbrella is in fact an intercalary element between the entrance to the site and the indoor exhibition space. Can or should this intercalary characteristic influence the form of the gesture?
 

The people who use umbrella's outdoor space are no longer passers-by, but they are not yet visitors of an exhibition space either. Thus, in strolling through the outdoor space of umbrella, these people no longer have a defined status and find themselves in a situation of possible or even necessary choice.  Can an artistic gesture then be based on this notion of choice, of decision making, of stance taking by those who encounter this gesture? Can choice - and the tiny break in time that it implies- be an artistic material?

​

 

Veit Stratmann (*1960) is an internationally renowned artist, who has made important contributions through a practice concerned with the political and socio-cultural questioning of public and private space since the early 1990s.

The artist lives and works in Paris (France). He teaches at the Ecole Nationale Supérieure des Beaux Arts de Lyon (France). His work was shown at the Museum Folkwang (Essen, Germany), the Serralves Foundation (Porto, Portugal), the Miró Foundation (Barcelona, Spain), the Kunstmuseum Basel (Switzerland), the Musée d’Art Moderne de Paris (France), the Project Art Centre (Dublin, Ireland), the Taedok Science Town (Taejon, South Korea) and other venues worldwide.

 

 

 

Forudsætninger for en kunstnerisk gestus på umbrella | west coast exhibitions af Veit Stratmann

 

 

Selvom det ikke har en klart defineret status, er umbrella's udendørsareal et centralt element på umbrella-grunden. Uanset om det er gennem det anlagte område eller den tilstødende mark, der ligger brak, udgør det et mellemliggende og forbigående rum, der frem for alt skaber en fysisk og mental afstand mellem udstillingsområdet og de øvrige bygninger på stedet og den offentlige adgang til umbrella og det omgivende land, der er afsat til landbrugsproduktion.

 

At indsætte en kunstnerisk gestus i dette rum rejser en række spørgsmål:

 

Kan en kunstnerisk gestus, der er indskrevet i umbrella's ydre rum, finde sin eksistensberettigelse i det samme rums uklare status – eller mangel på samme?

 

Kan denne uklare status udgøre kunstnerisk materiale?

 

Kan en materiel tilføjelse øge uklarheden eller manglen på status i umbrella's ydre rum?

Og kan en kunstnerisk gestus, i stedet for at være målet for blikket, være det sted, hvorfra vi ser? Kan den være en afbøjning mod det, den ikke er?

 

På trods af sin manglende status har umbrella's ydre rum en stærkt defineret struktur og klart definerede ydre grænser. Kan en plastisk gestus opløse denne sammenhæng uden at ændre rummet fysisk eller rumligt? Og kan en sådan opløsning af sammenhængen skabe en zone med permanent svævning – og kan denne svævning sprede sig til dem, der bruger rummet?

Kan en kunstnerisk gestus skabe et sort hul?

​

En kunstnerisk gestus placeret i umbrella's udendørsrum er i virkeligheden et mellemliggende element mellem indgangen til stedet og det indendørs udstillingsrum. Kan eller bør denne mellemliggende karakteristika påvirke gestusens form?

 

De mennesker, der bruger umbrella's udendørsrum, er ikke længere forbipasserende, men de er heller ikke endnu besøgende i et udstillingsrum. Når de slentrer gennem umbrella's udendørsrum, har disse mennesker således ikke længere en defineret status og befinder sig i en situation, hvor de står over for et muligt eller endda nødvendigt valg. Kan en kunstnerisk gestus så baseres på denne forestilling om valg, om beslutningstagning, om holdningstagning hos dem, der møder denne gestus? Kan valg – og den lille pause i tiden, det indebærer – være et kunstnerisk materiale?

​

​

Veit Stratmann (*1960) er en internationalt anerkendt kunstner, der siden begyndelsen af 1990'erne har ydet vigtige bidrag gennem en praksis, der beskæftiger sig med politiske og sociokulturelle spørgsmål om det offentlige og private rum.

Kunstneren bor og arbejder i Paris (Frankrig). Han underviser på Ecole Nationale Supérieure des Beaux Arts de Lyon (Frankrig). Hans værker er blevet udstillet på Museum Folkwang (Essen, Tyskland), Serralves Foundation (Porto, Portugal), Miró Foundation (Barcelona, Spanien), Kunstmuseum Basel (Schweiz), Musée d’Art Moderne de Paris (Frankrig), Project Art Centre (Dublin, Irland), Taedok Science Town (Taejon, Sydkorea) og andre steder verden over.

​

​​

​​

​

​

The exhibition is supported by Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, by Ny Carlsbergfondet and by Den Jyske Kunstfond.